Organisationen

Peter Juel Andersen har en lang karriere bag sig og stor erfaring med i rygsækken.

Det er historien om smedelærlingen, der gik hele vejen og endte som direktør. Undervejs opstod en passion for biler, som begyndte med en læretid som mekaniker og fortsatte med en ingeniøruddannelse efterfulgt af kommercielle uddannelser som Merkonom, HD-Organisation & Strategi og HD Udenrigshandel.

Med passionen for biler blev en stor del af karrieren lagt i nogle af de store internationale bilkoncerner. Med ophold i udlandet, skole i Frankrig og kulturpåvirkninger fra andre lande var grundstenen lagt til en god forståelse for forskelligartede udfordringer. Peter har desuden 20 års erfaring fra undervisning som ekstern lektor på Niels Brock.

Profilen kan ses på LINKEDIN www.linkedin.com

I 2003 blev virksomheden Commercial Development grundlagt af Peter Juel Andersen, oprindeligt på hobbyplan med import af sportsudstyr.

Det kom andre opgaver til, og sportsudstyr blev lagt på hylden til fordel for virksomhedsudvikling, bestyrelsesposter mv.

Hobby blev til virkelighed, da Commercial Development indgik aftale med en global svensk koncern om udvikling af Business Development opgaver for koncernens globale markeder.

Andre opgaver fulgte med, og midt i finanskrisen etableredes et samarbejde med en virksomhed inden for rekrutteringsbranchen.

Gennem årene har Peter Juel Andersen udviklet et omfattende netværk, og afhængig af opgavetypen samarbejdes der i dag med andre eksterne konsulenter.